Mor, far og Eminem
Det burde i virkeligheden være simpelt. Vi er født fuldstændigt forsvarsløse og totalt afhængige af en kvinde, som dedikerer sig selv mere eller mindre til vores velbefindende, og uden hvem vi ikke ville overleve. For moderen er vi sandsynligvis noget af det mest dyrebare, som nogensinde er sket, og hun vil ikke tøve med at give sit liv for os. Vi hægter os på vores mor, og er desperate når hun forsvinder fra vores udsyn. Vi styrer med vores skrig af utilfredshed og krav på at have topprioritet, som vi får 99 % af tiden. Vi får mad, bliver badet og smilet til og får gaver – vi er i centrum for opmærksomheden som en bidronning.
Måske er det psykologien, der spolerede billedet. For i stedet for evig taknemmelighed har vi formået at identificerer mor eller far som præcis de mennesker, der især har ødelagt vores liv. Eminem udtrykker denne tidsånd på en ekstrem måde med hans utilfredshed med begge forældre.
Se horoskopet : Eminem, 17. oktober 1972, Kansas City, Missouri. Ukendt tid
Hans Sol og Måne, der konfigurerer med Saturn/Uranus trigonen fra denne tid, er alt andet end harmonisk. Eminem eller snarere Marshall Mathers (de to m’er) voksede op i en mobile home og udtrykker sig sådan:
“I was a baby, maybe I was just a couple of months,
my faggot father must have had his panties up in a bunch,
cause he split,
I wonder if he even kissed me goodbye,
no I don’t on second thought, I just fuckin’ wished he would die…”
Så ingen far derhjemme. Som lader til at have gjort Marshall en lille smule vred, med sin Mars i midtpunktet af og i konjunktion med Uranus/Pluto i Vægten. Hans Sol er også i konjunktion med Uranus og i kvadrat til Måneknuderne, som måske indikerer hans fars pludselige forsvinden. Faderen var blot 20 år da Eminem blev født.
Hans mor kæmpede tydeligvis for sin eksistens, og rejste fra den ene trailerpark til den næste. Eminem vil have, at du skal se det fra hans synspunkt:
“put yourself in my position,
just try to envision witnessin’ your Mama poppin’ prescription pills in the kitchen,
bitchin’ that someone’s always goin’ through her purse and shits missin’,
going through public housing systems, victim of Munchausen’s syndrome…”
God tekst, fantastisk rytme; jeg elsker sangen, som er “Cleaning out my closet” fra “The Eminem Show” CD. Hans mor sagsøgte ham faktisk for $12 millioner, fordi han skildrede hende som en ustabil misbruger. Hun blev belønnet med kun $25.000. Han var sikkert en lille smule småfornærmet over retssagen, men det var ikke sådan, at han ikke havde pengene. Han har involveret i flere retsager – han vandt faktisk forældremyndigheden over sin datter Kim, som nu bor hos ham. Håber at han gør et godt job som forælder.
Psykologien påstår at vi formes af miljøet snarere end af vores egne natur. Med andre ord så former forældrene vores karakter via deres indflydelse efter fødslen. Andre psykologiske synspunkter tager også svangerskabet med som en periode, der påvirker os. Genetiske faktorer kan også blive brugt som forklaringen på familiemønstre og disposition forud for undfangelsen, men ikke adfærden. Denne holdning sætter vores forældre i skudlinjen.
Astrologien ser tingene ikke på denne måde, men de seneste udvikling indenfor psykologisk astrologi har en tendens til at overføre ansvaret til forældrene snarere end til barnet. Det er til en vis grad svækkende for en person at gøre dette, og kan resultere i misforståede forsøg på at konfrontere forældrene med de ting, de gjorde galt, som om at det ville ændre noget. Jeg husker engang til en buddhistisk begivenhed, hvor en religiøs lærer skulle svare på spørgsmålet fra en ung kvinde i publikum om, hvordan hun skulle tilgive sin mor. I første omgang kunne læreren ikke forstå spørgsmålet og det blev oversat for ham adskillige gange. Da han endelig forstod det, kluklede han. Han forklarede, at behovet for at tilgive mor ikke eksisterede i Tibet, hvor hun er symbolet på en godgørende verden, kærlighed og medfølelse, og bruges også som sådan i meditation.
Et mere hensigtsmæssigt synspunkt angående forholdet til forældrene er ideen om tiltrækning, når sjælen leder efter et sted at inkarnere og den tiltrækkes af de fremtidige forældre, mens de elsker. Den bliver pludseligt fanget i en fysisk krop og tager atter fat på den endeløse række af død og genfødsel. Båndet med de fremtidige forældre skaber en uimodståelig tiltrækning på grund af mange livs interaktion med dem, hvor rollerne ifølge buddhismen ofte har været vendt om. Sjælen har allerede på dette tidspunkt stræbt imod, hvad vil være det perfekte miljø for fremtidig udvikling og vækst, ikke mindst afslutningen eller forløsning af gamle emner.
Hvis man har denne indstilling, kan individer ikke længere se sig selv som ofre for omstændighederne, men som hovedrolleindehavere, der har en proaktiv rolle i udformningen af deres egen skæbne. Her ligger nøglen til styrke, og også svaret på ideen om tilgivelse, som er hverken passende eller til nogen hjælp.
Forhold til mor eller far relaterer for det meste til Månen eller Solen i horoskopet og i de vigtigste aspekter til dem. Disse himmellegemer repræsenterer de filtre, hvorigennem vi ser vore forældre, og gennem hvilke vore forældre er tvunget til at spille sammen med os. Der er to forskellige områder for denne interaktion og vi er ansvarlige for begge. Først kan vi have forældre som slet behandlede os ordentligt, (selv om de gav os liv); her er ansvaret forbundet med handlinger i tidligere eksistenser. For det andet kan vi gøre det svært for forældre at påvirke os på nogen anden måde, end gennem den måde vores filtre fungerer på. Begge tilfælde giver adgang til terapeutiske interventioner, som måske løser nogle eksistentielle, følelsesmæssige eller identitets relaterede problemer.
Tag et barn med et Måne/Saturn aspekt. Historien er ofte, at moderen ikke gav betingelsesløs kærlighed eller tryghed. Barnet bliver tidligt voksen og føler måske endda, at det er nødvendigt at tage ansvar for moderen – en usund ombytning af rollerne. Der er en dyb sult efter følelsesmæssig tilfredshed. Men hvad er moderens historie? Måske har hun været nødt til at arbejde hårdt for at forsørge sit barn og har ganske enkelt ikke haft nogle emotionelle ressourcer tilbage. Måske forsøgte hun at give barnet et knus eller putte sig med det, men følt sig afvist af barnet. Måske skabte tidlige helbred problematikker en situation, hvor barnet ikke kunne trøstes, og det påvirkede så det fremtidige bånd. Måske var moderen for ung til at være ansvarlig eller for gammel til at være en entusiastisk mor. Måske var det ikke nemt at trænge igennem den nedarvede emotionelle forskansning, som barnet bragte ind i livet.
Aspekterne fra Eminems Måne til Uranus på den ene side (trailer-park dreng) og Saturn på den anden side reflekterer perfekt kampen for at sørge for et hjem i en sigøjener agtig tilværelse. Måske ville Marshall aldrig have nået ud til så mange på det kollektive plan og tale til dem uden denne skæbne:
“I never would have dreamed in a million years I’d see,
so many motherfuckin people who feel like me.
Who share the same views and the same exact beliefs
it’s like a fucking army marchin in back of me.”
Enhvert vanskeligt aspekt til Solen eller Månen har en underminerende tolkning hvad angår forældrene og en styrkende en. Hvis du tager Solen i Vægten i konjunktion med Uranus i kvadrat til Måneknudeaksen i Krebs/Stenbuk, så viser dette måske en unge far (Eminems far var en teenager), som pludselig forsvandt. Ingen rollemodel her, kun en barndom med faderfigurer, der kommer og går, alt imens moderen retter sin opmærksomhed mod forskellige mænd. Uden et mandligt idol at identificere sig med, så udviklede Marshall Mathers en ekstrem individualitet, som gjorde ham i stand til at berøre den latente ekstremisme i verdens ungdom. At have en faderfigur som guidede ham og disciplinerede ham ville ikke have udstyret ham til en skæbne, hvori han ligger alle fader figurer for had – ikke mindst amerikanske politikere og deres holdninger.
Når man forholder sig som astrolog til en klient, som har problemer med en forælder, kan det betale sig at kigge på vanen med at beskylde og erstatte det med en attitude af personligt ansvar. Skyld fører ikke til noget forløsende. Der er ingen værdighed i det. En kvinde med et Sol/Pluto aspekt føler måske at faderen var distanceret eller diktatorisk, eller gemt bag sin avis. Denne person kan komme med mange historier og huske alt, som gør faderen til den skyldige og personen til offeret.
Her er et andet syn på dette aspekt: faderen arbejder om natten i de første år af barndommen. Når han prøvede at relatere til Sol/Pluto barnet, var det et barn som allerede havde udført den emotionelle amputation, foranlediget af flere livs oplevelser af traumer og tab af mandlige rollemodeller. Den tilbageblevne smerte, afgrunden i hjertet, blev aktiveret af den tidlige forsvinden af den nye far. Den eneste kendte overlevelses mekanisme var at lade som om, at faderen ikke eksisterede. Faderen ønsker nærhed – selv bag ved avissiderne – men bliver afvist. Senere i livet så tilgiver den unge kvinde ikke mænd, som lader til at afvise hende; hun overreagerer og dropper potentielle mandlige partnere, som kan såre hende.
Rent faktisk er kvinden selv arkitekt for sin egen skæbne, og heri ligger et budskab af håb. Ting som er gjort kan gøres om. Den motiverende energi for en overlevelsesmekanisme, der har lært at amputere følelser, er angst. Personen må komme i kontakt med denne centrale energi, hvis adfærdsmønstrene skal ændre sig.
Psykoterapi kan rent faktisk forløse disse problemer – der er ikke andre redskaber til dette job. I forhold til forældrene er det naturligt at gå gennem en proces af projektion og bebrejdelser. Og nogle forældre har helt sikkert skadet deres børn, f.eks. gennem fysisk eller psykologisk vold eller seksuelle overgreb. Ingen kartharsis vil være mulig uden en gennemlevelse af den fulde intensitet som man led som barn, og det er nødvendigt at huske vreden, hadet eller smerten. Mens når disse følelser har brændt sig ind i bevidstheden, og brændt sig ud, så tjener det ikke noget yderligere formål at projicere dem på forældrene.
Der er universelle spirituelle værdier, som rækker ud over de psykologiske redskaber. Mens det er fristende at se erfaringen med den forælder som den primære grund til den pågældende adfærd, så eksisterede den centrale energi længe før forædlernes problematiske opførsel og blev blot udløst af den. Individet bærer i sig begivenheden ved fødslen og det er klart synligt i horoskopet.
En terapeutisk intervention, som tager dette i betragtning, ville anvende den pågældende erfaring med forædleren som et redskab til at nå ind til den dybere energi i de astrologiske mønstre, som disponerede barnet til at have oplevelsen.
For eksempel kan en klient med en Måne/Pluto kvadrat måske have oplevet en fuldstændig fremmedgørelse fra moderen. At spore denne fremmedgørelse så vil klienten måske huske situationer, hvor moderen frøs klienten ude som en form for straf eller opførte sig som om, at det lille barn var usynligt. Resultatet er en følelsesmæssig tilstand af ensomhed og afsondrethed, en følelse af ikke at eksistere. Netop denne person som skulle sikre ens overlevelse svigtede. Kun ved at finde tilbage til dette stadie kan en form for katharsis finde sted, som kan ændre mønstret, og det er psykoterapi der har redskaberne for at gør det.
Men den grundliggende energi kan føles i kroppen – det er den centrale Måne/Pluto energi, som hverken er god eller ond i sin grundform. Den eksisterede før fødslen og før at moderen havde sin skadelige indflydelse. Klienten kan guides ind til denne kropsoplevelse; måske føles det lige som et vakuum i maven eller i solar pleksus området, eller som en knude måske. Den centrale fysiske oplevelse bliver udløst af begivenheder i den ydre verden både i barndommen og i dag. Ved at identificere udløseren er det muligt at omprogrammere reaktionerne til dette, og på den måde få optimale resultater i livet.
I dag ophober samfundet masser af historier for de fremtidige generationer af børn at reagere på, eftersom arbejdsmarkedet involverer begge forældre fra tidligt om morgenen og efterlader det til institutioner at opdrage deres børn. Skyldbetyngede forældre overøser deres børn med gaver, og børn er overladt til fjernsynet og computerskærme til at forme deres syn på samfundet. Det ser næsten ud til, at samfundet og medierne erstatter forældrene som den primære formende indflydelse. Vi vil sikkert fortsætte med at bebrejde vores forældre, indtil vi vokser op, tjener penge og køber alle de ting som vi ønsker os… og får vores egne børn.