Da jeg skrev artiklen om Uranus’ indtræden i Fiskene i 2002, spurgte jeg, hvorvidt vi ville se de første billeder af Gud. (Note1). Den 30. september 2005, publicerede den danske avis Jyllandsposten tegninger af Profeten Muhammed, skabt af 12 tegneserie tegninger. Resultatet var en serie af tilsyneladende harmløse og ganske søde portrætter. Nogle var sjove… fx. selvmordsterrorister som ankom til himlens port, hvor Muhammed tiggede dem om ikke at begår flere selvmordsangreb, da der ikke var flere jomfruer i himlen. En var mere provokerende, fordi den viste Muhammed med en turban formet som en bombe.
Danmark er stolt af sine demokratiske principper og ytringsfriheden – en ytringsfrihed som over de sidste fem år også har inkluderet en kampagne i Ekstra Bladet, der opmuntrede danskere til at udtrykke deres sande følelser om indvandrere. Resultatet var ikke kønt. Det var i dette klima, at det ekstreme højreorienterede parti Dansk Folkeparti har fået stemmer nok til at kunne spille en afgørende rolle i regeringen. Dansk Folkeparis indflydelse har resulteret i en serie af immigrationslove, som er de mest barske i Europa. Danmark har proportionelt set langt færre immigranter end andre Europæiske lande – halvt så mange som Sverige – og de fleste kommer fra lande, hvor Islam er den dominerende religion.
Danmark har nu ufrivilligt udløst en bølge af vrede og hysteri, som har skyllet igennem den Muslimske verden, og den danske regering har svært ved at forklare sig selv, og står magtesløs over for konsekvenserne i disse lande. Astrologien viser situationen helt klart. Redaktøren på Jyllandsposten Carsten Juste, har sagt, at havde han været klar over den opstandelse, der kom til at ske ved publiceringen af tegningerne, så ville han aldrig have trykket på knappen, der satte printe oplaget i gang den skæbnesvangre aften den 30. september 2005. Faktisk var det ikke hans finger, som gjorde det, det var Guds finger…eller snarere to fingre.
Et hurtigt blik på horoskopet for tegningerne (opstillet for midnat) viser at Mars, som er lige ved at gå stationær retrograd, danner en kvinkunx til Jupiter/Pluto sekstilen, og Uranus i Fiskene danner en kvinkunx til Saturn/Sol sekstilen.
Se horoskopet: 30.09.2005 0.00 Århus
For at tage den første Guds finger, så viser Jupiter og Pluto den atavistiske kraft, der ligger i religiøse udtryk og dets internationale dimensioner. Mars i eksil i Tyren ved ikke, hvad den er i færd med at gøre, men dens lange retrograde periode indtil februar 2006 gav den muligheden for at finde ud af det. Den anden af Guds fingre involverer Solen i fald i Vægten i sekstil til Saturn i eksil i Løven…en passende kommentar til redaktørerne Carsten Juste og Flemming Rose. Ødelæggelsen af de danske ambassader i Damaskus og Beirut af de hysteriske masser kan ses i lyset af den pegende irrationelle finger af Uranus i Fiskene. Den “rimelige” Saturn/Sol sekstil opretholder den uomtvistelige ret til ytringsfrihed, som er en hjørnesten i vestlig demokrati, og illustrerer også statsminister Anders Fogh Rasmussens holdning og hans efterfølgende afvisning af et møde med repræsentanter fra det danske muslimske samfund, som klagede umiddelbart efter tegningerne blev trykt.
Den første lektion fra retrograde Mars er, at intet er ovre, før den retrograde cyklus er afsluttet. Så da Mars havde fuldendt sin rejse tilbage og frem i kvadrat til Saturn og Neptun tre gange, og sluttede af med at danne en langvarig opposition til Jupiter i januar 2006, antændtes lunten og en eksplosion fandt sted, lige da Mars var ved at vende tilbage til den position, hvor den gik stationær retrograd, lige akkurat da tegningerne blev offentliggjort – 23 grader Tyren. Demonstrationer fandt sted i mange muslimske lande, og der var en effektiv boykot af alle danske varer – noget som ramte landet hårdt på grund af den store eksport af mejeriprodukter til de muslimske lande. Værst af alt så blev det danske flag brændt af. En stor del af alle danskere bruger flaget på alle tidspunkter for at fejre fødselsdage og andre begivenheder, og det har altid været associeret med befrielsen af deres land fra nazisternes dominans og med at vinde Europa mesterskabet i fodbold. Hvordan kunne det tolerante danske flag blive brændt?
Se horoskopet : France Soir trykker tegningerne
Galskaben nåede et højdepunkt, da Europæiske aviser reagerede på truslerne ved selv at trykke billederne, en handling som enten kan ses som modig eller dum. Horoskopet for den 1. februar, da France Soir trykte tegningerne (redaktøren blev fyret næste dag af den ægyptiske ejer af avisen), afspejler den perfekte symbolik ved denne begivenhed, gennem den eksakte kvadrat mellem Jupiter i Skorpionen og Neptun i Vandbæreren. På den ene side er der stor emotionel opstandelse i den muslimske befolkning, hvor dybe religiøse følelser kommer op til overfladen, og på den anden side idealistiske Neptun i Vandbæreren som insisterer på de demokratiske rettigheder og ytringsfriheden.
Da Merkur sluttede sig til striden ved at gå i konjunktion med Neptun, havde alle pludselig en mening. Og konsensus i de logiske korridorer i de vestlige regeringer og husstande var, at ytringsfriheden var ukrænkelig, men med den fodnote at den skulle indeholde frihed med ansvarlighed og respekt. Det er Merkur set gennem de tilslørede briller af Neptun i Vandbæreren. Virkeligheden er meget mere kompleks. For mange muslimer er Muhammed alt, hvad de har. Ydmyget i Danmark gennem restriktive love og mangel på respekt bliver de hele tiden mindet om den minoritetsstatus, altimens deres profet bliver latterliggjort gennem blasfemisk satire. I Palæstina lever de uden håb, uden arbejde og uden pas. I andre lande undertrykkes de af USA’s imperialisme eller af olierige herskere som forbyder demokratisk aktivitet.
Med Jupiter/Neptun kvadraten er alt perspektiv tabt, og indbildte eller virkelig fornærmelse fra vesten får kedlen til at koge over. Jupiter er også i trigon til Uranus igennem denne periode, som repræsenterer den transformative effekt på ny teknologi og sætter et dybtgående fokus på internationale religiøse emner. I en tidsalder, hvor alle har adgang til Internet eller computer, er hele spørgsmålet om ytringsfrihed belastet af de kulturelle forskelle. Tegneserier i Danmark kan ses den samme dag af mennesker fra Islamabad til Gaza, og det har konsekvenser. For mange læsere og seere er det et chok at være vidne til de ateistiske synspunkter i de vestlige medier. På en måde er østen og vesten ved at lære hinanden at kende og ved at finde ud af, hvor forskellige de er.
I skrivende stund er disse kulturspændinger udnyttet af forskellige regeringer og interessegrupper for at styrke deres egen dagsorden. Iran er oppe på mærkerne ved at trykke en serie af karikaturer af Holocaust i en statslig avis. (Læg mærke til dine følelser…det er sådam de muslimske immigranter føler, når vestens frie presse gør grin med Muhammed). Iran viser sine muskler i disse dage, og nægter at standse udviklingen af atomkraft på trods af EU’s og USA’s trusler – en handling der appellerer til undertrykte muslimer verden over. Dybest set ser vi begyndelsen til store forandringer i den arabiske verden, eftersom Pluto trigger planeter i horoskoperne for alle de vigtige medspillere. Iran har fx. en Mars/Merkur konjunktion i Fiskene i 8. hus, og den er for tiden under indflydelse af en transitterende kvadrat fra Pluto.(Note 2). Der er ikke mangel på martyrer med denne position! Interessant nok er Neptun 17 Vandbæreren præcis på Irans Descendant, og Jupiter kvadraten fortsætter med at gå i konjunktion med Uranus i Skorpionen i Irans 4. hus, og derved sætter spotlyset på deres hemmelige hjemme atom program.
Faktisk vil Jupiter fortsat danne en kvadrat til Neptun både i marts og september, hvilket indikerer, at den internationale uro over Muhammed tegningerne ikke vil drive over i et stykke tid. Denne kvadrats natur er uløselig. Ingen logiske argumenter vil virke – faren er, at mere benzin vil blive smidt på bålet. På samme tid vil de reaktioner, man har set, være højdepunktet af irrationalitet. Faktisk publicerede en jordansk avis tegningerne med titlen “Muslimer i hele verden vær rimelige” og pointerede at de fleste demonstranter ikke vidste, hvad de demonstrerede imod. Det er ganske tydeligt, at irrationel angst opstår på baggrund af Jupiter i Skorpionen kvadrat Neptun. Danmark har faktisk bidraget med betydelige pengesummer og ekspertise i bygningerne i Gaza, og det er herfra at den største trussel på liv og lemmer stammede fra i først omgang.
Det, der har været ekstraordinært ved atmosfæren omkring Merkur/Neptun konjunktionen i kvadrat til Jupiter, har været den anstrengelse almindelige mennesker har gjort for at forstå et tankesæt, som er fuldstændigt fremmed for dem. Jeg husker en klient født i 1960 med Merkur i Skorpionen i det progressive horoskop, som gik stationær direkte præcis på Neptun i Skorpionen, mens hun var på det atlantiske ocean på en lille båd. Hun mødt en stor hval, som svømmede op til hende, mens hun tog en morgen svømmetur. Mens hun så ind i øjnene af denne hval, fik hun en dyb oplevelse af eksistensen af et andet og meget anderledes intelligent levende væsen. Det er denne realisering, som begynder at gå op for 5 millioner danskere, som har set ind i øjnene af 1½ milliard muslimer.
1. Islamic Republic: Apr 2, 1979 15.00 Tehran.