Genfødsel for USA

USA har tabt anseelse over de sidste fire år, og derfor kommer Præsident Donald Trump til at tabe det næste valg. Han vil kæmpe længe efter han burde have accepteret nederlaget, USA’s gader vil være en slagmark, men i sidste ende forsvinder han. I 2021 begynder en ny æra, og Trumps præsidentembede vil være forbi… men aldrig glemt. Trumps brand vil være toksisk og forsvinde fra hoteller, golfbaner og lignende. Når transit Neptun kommer i kvadrat til hans Sol og formørkede Måne in 2021, vil der ikke være noget, han kan klamre sig til.

Hans slogan – Make America Great Again (MAGA) – har resulteret i lige det modsatte. Nu skal man Make America America igen – det land, som repræsenterer håb og inspiration for verdens undertrykte.I filmen Django Unchained, instrueret af Quentin Tarantino, tvinges en dusørjæger, mesterligt spillet af (James Bond skurke) Christof Waltz, til at give hånd til den diabolske slaveejer, spillet af Leonardo DiCaprio. Men det kan han bare ikke få sig selv til. Han fremtryller en lille pistol, skyder DiCaprio i hjertet, og vender om til sin partner og siger, ”Beklager – jeg kunne ikke lade være” – før han blev sønderskudt af slaveejerens bodyguard.

Se: https://www.youtube.com/watch?v=68jAfiXmsUA

Bekræftelsesbias
Det er en almene regel, at astrologer skal være objektiv, når de analyserer horoskoper, selvom vedkommende er et uappetitligt individ. Når man er subjektiv, fordrejer man analysen, og konklusioner påvirkes af bekræftelsesbias – tendensen til at filtrere det hele gennem sine egne synspunkter fremfor et nøgternt astrologisk synspunkt. Det er bekræftelsesbias, der fik mig til at forudsige en sejr for Hillary Clinton og ikke Donald Trump i 2016-valget, selvom der var mange tegn på en Trump sejr, såsom hans progressive Sol, som kom fra 10. hus og præcis på hans Ascendant, og hans progressive MC fra Krebs til 0 Løve.

Men, med et stærkt greb på min pistol, glemmer jeg atter alt om bekræftelsesbias, fordi hvad angår Trump nægter jeg at være objektiv. Her findes en autokrat motiveret af hævn, som har organiseret skønhedskonkurrencer og invaderet pigernes omklædningsrum for at glo på dem, som praler af at befamle tilfældige kvinders meste intime steder, som boltrer sig med prostituerede mens sin trofækone er gravid. Han har systematisk fjernet kvalificeret folk fra Administrationen og erstattet dem med sykofanter uden erfaring. Han roser autokrater som Putin, Erdogan, Kim Jong Un og Xi Jinping, mens han bagtaler og nedværdiger politikere, som har integritet.

Donald Trump horoscope
Donald Trump: 14th June 1946. 10.54 Jamaica. NY
Note Pluto at midpoint of Saturn/Mars – a signature for autocrats.

Og når man eksponerer Trumps nedrige handlinger, sikrer han, at man skal betale en høj pris. Utallige folk, som ikke deler Trumps synspunkter er blevet fyret, flyttet eller tweetet ihjel. Ingen er immun – om det er Amazons leder Jef Bezos (som ejer den Trump-kritiske Washington Post) eller Mitt Romney (den eneste Republikaner, som stemt mod Trump i rigsretssagen).

Mord på ord
Men denne katastrofale præsidents mest alvorlige forseelse er hans frontalangreb på mening. Det stammer fra Merkur, som hersker over hans Sol-Uranus konjunktion i Tvilling, i kvadrat til Neptun, som befinder sig på fiksstjernen Vindemiatrix – enke-stjernen. At ødelægge mening er det centrale redskab for autokrater og diktatorer. Ordet ”valg” i Rusland for eksempel betyder ikke et valg, som vi forstår. Det er et nøje tilrettelagt system for at konsolidere en autokratisk leder, som ”80%” af befolkningen stemmer for. Derfor betyder ordet ingen ting. Det siges, at når russere udtaler ordet ”demokrati”, er det med en kynisk smil på læberne. I USA i dag, ved halvdelen af befolkningen ikke hvad en ”fakta” er, selvom en fakta kan bevises per definition. De ved ikke, om nyheder er falske eller sande, eller hvordan man kan se forskellen. Det er takket være Trump. Når Trump lyver – som han gør adskillige gang dagligt – er det en power-løgn. Hvis du vælger at tro på ham, er du medlem af hans magtbase, og du er slet ikke interesseret i nogen form for objektiv sandhed. Og når Trump anklager nogen for noget, er det fordi han gør det selv. Alt er projektion.

Problemet er, at amerikanske vælgere har placeret en narcissist i det Hvide Hus – en mand, som får alt til at handle om sig selv i stedet for at handle om USA. Han kan ikke ændre sig; han kan ikke kureres. Fire år mere med Trump vil skade USA og verden langt inde i fremtiden.

Kan man så være objektiv? Det gælder ikke om at normalisere Trump-fænomenet men at tage moralsk afstand.

Joe Biden
Op imod Trump i november 2020 er Joe Biden, som fylder 78. I en tidligere artikel affejede jeg Bidens chancer for at være den Demokratiske kandidat, fordi transit Neptun er på hans IC og opposition MC i 2020. Derfor mente jeg han burde gå på pension og tage ud og fiske, da Neptun har en tendens til at opløse ambitiøse projekter. Men det var før COVID 19 gjorde sit indtog, før der var flere millioner nye arbejdsløse, og før 120.000 amerikanere døde i pandemien. Op til valget er Biden tvunget til at blive hjem og være vidne til et land i opløsning. Det er også en af Neptuns virkninger.

Biden er Skorpion, med Mars, Merkur og Venus i Skorpion – en magtfuld og intens kombination. Han er stærk og kan sagtens håndtere magt. Der har været rygter om for intimt omgang med kvinder, som sandsynligvis er sande med Sol-Venus konjunktionen og Mars i 12. hus i kvadrat Pluto. Der er nogle velbegravede hemmeligheder der.

Joe Biden horoscope

Joe Biden. November 20th 1942. 8.30 a.m. Scranton, PA. AS 3.11 SG

Sorg som superpower
Disse Skorpion-planeter I 12. hus fortæller om de tragedier, som Biden har oplevet livet igennem. I 1972 døde hans kone og baby datter i et biluheld, da progressiv Mars kom på hans Ascendant. I 2015 døde den ene af hans sønner af en hjernesvulst, da progressiv Sol kom i kvadrat til Mars. Nyhedsportalen Politico skrev at sorg er den super power, som driver Biden. (Note 1) – en utrolig præcis bemærkning, når man ser på trigonen mellem hans Ascendanthersker Jupiter, forhøjet i Krebs og i 8. hus i trigon til Sol-Venus konjunktion i 12. hus. I kontrast til Trump, som ikke har begreb om empati, har Biden en medfødt evne til at vise empati. Efter Sandy Hook massakren på skolebørn brugt han timer på at snakke med de stærkt medtaget forældre – han forstod hvordan de havde det.

Vice Præsidenten
Jo Biden var Obamas vicepræsident i 8 år, og de var glade for hinanden, måske fordi Obamas Måne var præcist på Bidens Descendant. På et eller andet tidspunkt i 2020 vil Biden vælge sin egne kvindelige vicepræsidentkandidat, og man kan også forvente en person, som har lignende synastri med hende. Amy Klobuchar har også Solen og Månen præcist på Bidens Descendant, og det gør hende til en meget stærk kandidat til posten; hun vil kunne tiltrække vælgere fra USA’s Midtvest. (Note 2) Hun er dog ikke særlig populær blandt sorte og Latino vælgere, som helst så en sort kandidat som Kamala Harris i jobbet. (Note 3)

Klobuchar har et stærkt horoskop, med Merkur, Venus, Mars og Saturn i eget tegn. Næste år får hun Saturn-Jupiter konjunktionen på sin Vandbærer Ascendant, og derfor er der gode muligheder for en betydningsfuld forandring i hendes rolle og livsstil.

Slaget
Men kan Biden slå Trump? Han kan helt klart håndtere Trump og er langt mere følelsesmæssigt stærk. Trump kan ikke dominere en Skorpion med Mars kvadrat Pluto – selvom han ynder at kalde ham Sleepy Joe.  Trump har Mars i Løven på Ascendanten – hans bølle-signatur – og den er kvadrat Bidens Sol, men på slagmarken er Solen stærkere. Biden har sin eksalteret Jupiter på Trumps Saturn i eksil i Krebs, og derfor vinder han points på popularitet. Men de er ikke faktorer, som er afgørende ved valget.

Transitter er indflydelser, som kommer og går, og ofte er de heller ikke særlig pålidelige, når man skál regne ud hvem, der vinder et valg. Hvis en politiker tilpasser sig, ja, selv de sværeste transitter kan føre dem til destinationen. Alligevel, hjælper det ikke Trump at Saturn, Jupiter og Pluto er i opposition til hans Venus-Saturn konjunktion op til valget, specielt hvis han ønsker kvinder på sin side. (Flere kvinder stemt for Trump end for Hillary Clinton ved det sidste valg.) Disse transitter vil sandsynligvis blotlægge kompromitterende information angående Trumps misogyni og skattesager.

Udover Neptuns transit over Bidens IC, som indikerer en dybgående omkalibrering af hans familie- og professionelle liv, er Pluto i opposition til Bidens Ascendanthersker Jupiter gennem 2020 og 2021. Da Jupiter danner en trigon til hans Sol-Venus, kan man forvente en positive forvandling af en eller anden art. Uranus aktiverer hans Mars-Pluto kvadrat i den samme periode, hvilket viser støre faremomenter – og mange sikkerhedsfolk. Hvis Biden tabt, vil han ikke være i fare; vinder han er han et potentielt mål. 2020 er præget af tre kvadrater fra Saturn i Vandbærer til hans Måne i Tyr, hvilket plejer ikke at være særlig begunstigende hvad angår popularitet, men det viser også helt klart begrænsninger forårsaget af pandemien, hvor han ikke kan forlade hjemmet. Jupiter-Saturn konjunktionen  den 21. december 2020 er i præcis kvadrat til hans Måne, derfor sker der noget ret vigtigt på det tidspunkt.

Progressionerne
Det er progressionerne, som er virkelig fascinerende. Trump forlader en rigtig god periode med sin progressive Venus i konjunktion med Jupiter i Vægt (2018) og hans progressive Sol på Ascendanten og Regulus (2016).

Biden, på den anden side, er på vej ind i en utrolig serie progressioner. En nøgle-progression er hans progressive IC præcist på Saturn 9.57 i 2021. Det er her at fiksstjernen Aldebaran befinder sig – en af Persiens fire kongelige stjerner. Den stjerne forveksles tit med Mars, fordi det er stor og rød, og den er forbundet med vold, uro og ære. Det er klart, at denne progression markerer et vigtigt øjeblik i Bidens liv. Måske bliver Saturn den forhindring, der standser Bidens karriere. Men måske flytter han i en ansvarsrolle i det Hvide Hus.

En anden progression er Venus, som er 6 grader Fisk og i kvadrat til hans progressive Saturn. (Den kommer i kvadrat til radix Saturn i 2023-24). Ved valget er progressiv Måne i konjunktion med Venus prog. og kvadrat Saturn prog. Igen, det er ikke ligefrem befordrende for popularitet, men måske, når man er 78 år gammel, er der mange bekymringer med helbredet eller frustrationer med Kongressen. (Venus hersker over 11. og 6. huse.)

Når man ser på alle disse transitter og progressioner, som involverer Saturn, virker det som om mørke skyer fylder himlen, men der er en resterende faktor, som kan være afgørende for Biden.

Livets store mulighed
Hvis man kigger på Merkur i Bidens horoskop, bevæger den sig progressivt fra 21 Skorpion til 10 Vandbærer, hvor den går retrograd. Det betyder, at den kommer i opposition til Pluto i 1992, (det var på det tidspunkt Tara Reade anklagede ham for seksuelt overgreb) og igen in 2005 – en tid hvor han støttede kreditkort selskaber, og kom i karambolage med Elizabeth Warren, som var på forbrugernes side. Ikke særlig godt for Bidens ry – og det indrømmer han.

Ved valget den 3. november 2020, er Merkur progressiv på 24.57 Stenbuk. Så sker der noget utroligt. I adskillige år er Merkur stationær i det progressive horoskop – i præcis opposition til hans forhøjede Jupiter på 25.06 Krebs, hvilket tilfældigvis falder på USA’s Merkur (24.11 Krebs). Hvad har Merkur gang i her? Den absorberer Jupiters energi i hele fire år, før den bevæger sig videre. I trigon til hans Sol-Venus konjunktion. Hvordan kan det være andet end storartet? Og storartet for USA, som har en Merkur-Pluto opposition, hvor Pluto efter 248 år kommer tilbage til sin udgangsposition, og markerer en forvandling af landet.

2020 US Election
US Election. 3rd November 2020. 7.00 am. Washington DC

Hvordan man overlever 2020
Men Trump vil prøve at bibehold magten. Han har ingen skrupler og vil gøre alt hvad han evner for undgå et nederlag. Når Mars kommer i Vædderens tegn, danner den en kvadrat til Jupiter, Pluto og til sidst Saturn i den sidste halvdel af august. Derefter bevæger den sig retrograd på 28 Vædder den 9. september i kvadrat til Saturn og efterfølgende Pluto og Jupiter tidligt i oktober. Så bevæger den sig direkte på 15 Vædder to uger efter valget, og danner en kvadrat til Pluto, og til Saturn og Jupiter et par uger inden Indsættelsen, hvor begge planeter nu er i Vandbærer.

Når en autokrat som Trump presses i et hjørne, så kan alt ske. Han kan forhindre minoriteter i at stemme. Hvis han taber med en lille margen, kan han udfordre resultatet ved at appellere til hans base eller få højesteretten, som han allerede har stor indflydelse på, til at omstøde det. Hvis der er uroligheder inden eller efter valget, vil det være til hans fordel – han har allerede forsøgt at få militæret på gaden i forbindelse med Black Lives Matter urolighederne. Eller han kan fremtrylle en international krise.

Der vil være uroligheder op til valget, ikke mindst fordi Merkur går retrograd i opposition til Uranus midt i oktober, og valget afholdes med Solen i opposition til Uranus – for første gang siden 1936. På selve valgdagen bevæger Merkur sig stationær direkte i Vægt i præcis kvadrat til Saturn. Mon ikke retfærdighedens dom bliver afsagt denne dag.

Med de gentagende konflikter mellem en aggressiv Mars i Vædder til stellium i Stenbukken, bliver vi vidner til det afgørende slag for autokrater – og ikke kun i USA. Verden bliver et farligt sted fra august til december. Hvis det ikke var, at Jupiter og Saturn kommer samtidigt på 0 grader Vandbærer lige ved vintersolhverv, hvor lyset begynder at vokse, vil vi måske være vidner til fire år mere med Trump, og måske en autoritær dynasti med hans korrupte familie. Men denne monumentale konjunktion – den første i Vandbærer i 800 år – markerer en ny æra. Pandemien vil have været instrumental i en forandring af det sociale, økonomiske og politiske væv i samfundet, når alt andet svigtede.

Hvis og når Trump taber i november, eller efter et par opgør i december, så vil der være mange som åbner champagneflasken. Men hvis han vinder, så vil jeg forslå de anvender Trumps anbefalede remedie for COVID 19 – klor. Det tror jeg ikke, de vil have noget imod.

Adrian Ross Duncan
18th June 2020

  1. https://www.politico.com/magazine/story/2019/01/25/joe-biden-2019-profile-grief-beau-car-accident-224178
  2. Amy Klobuchar: 25th May 1960, 0.55 St. Louis Park, Minnesota
  3. Kamala Harris is born on October 20th 1964, but with her Saturn right on USA’s Moon she is unlikely to strike a chord with the USA electorate.