Hvis du skal finde et horoskop, som beskriver et land, der befinder sig i konstant spændingsforhold til sine naboer, et land der har rejst sig fra asken, et land der er overbevist om at kunne vinde enhver kamp, så ville du måske vælge den 14. maj 1948, og det land ville være Israel. Det var på dette tidspunkt at jødiske overhoveder under ledelse af Ben Gurion erklærede staten Israels eksistens, alt i mens den Arabiske liga indvaderede landet. Selv i begyndelsen var Israel i krig.
14.05.1948 16.00 Tel Aviv
Dette horoskop er et af de mest interessante horoskoper til alle tider. Landet blev grundlagt mindre end en uge efter en solformørkelse på 18 grader Tyr, som var i kvadrat til Mars/Saturn/Pluto konjunktionen i Løven, og sikrede sig hermed en skæbne i midten af et kraftcenter, hvor krig, kamp og overlevelse var absolut centrale. Saturn/Pluto konjunktionen finder sted hvert 35 år, og i dette tilfælde viser det genfødslen af den jødiske nation efter Holocaust. Solens placering på 8. husspids viser, at landets identitet er baseret på omstridt territorium, det er grundlagt på andre menneskers land, og disse mennesker blev gjort til permanente flygtninge i Israels uafhængigheds krig. Lige siden har det palæstinensiske folk krævet deres land tilbage. Ekstremistiske kræfter i de arabiske lande har stræbt efter ødelæggelsen af staten Israel. Det lader til at være Israels skæbne at leve under konstant trussel om udslettelse, og for at kunne overkomme dette må de have en enorm vilje til at overleve.
Heldigvis for Israel er der i landets horoskop en ekstremt stærk Mars i Løven, som er i trigon til en endnu stærkere Jupiter i Skytten. Det er en hær med soldater, der er top-trænede og med en selvsikker tro og vilje til at vinde. Mars er faktisk i kvadrat til Solen, og der siger noget om, at hæren kunne styre uafhængigt af regeringen; men da Solen disponerer over Mars, kan den stilles til regnskab.
Horoskop herskeren Venus i Krebsen er i 9. hus, og det viser en vigtig side af den israelske karakter. De elsker deres hjem og deres familie, og de er nybyggere, der forsøger på at bygge et hjem i et besværligt miljø. Venus position i 9. hus viser, at mange indbyggere er ankommet fra udlandet; faktisk er Israels Venus i præcis konjunktion med USA’s Venus/Jupiter konjunktion, som selvfølgelig er Israels beskytter både finansielt og militært. Det er en blød og kulturel indflydelse, og med kvadraten til Neptun i 12. hus viser det også sorg og opmærksomhed på det israelske folks martyrium. Som Ascendant hersker har Venus en speciel rolle at spille specielt i Israels progressive horoskop.
Merkur er stærkt placeret i Tvillingerne, som sandsynligvis siger noget om de mange sprog, der tales i landet og om den dobbelte brug af engelsk og Hebræisk. Det stærke aspekt mellem Merkur i Tvillingerne sekstil Pluto i Løven indikerer et effektivt efterretningsvæsen, navnlig Mossad. Mossads evne til at orientere sig selv i den arabiske verden er en vigtig forlængelse af Israels magt. Merkur danner en magtfuld trigon til Neptun i 12. hus, som giver stor spirituel dybde og en god undervisnings tradition, og viser samtidigt at Israel har succes med at holde mindet om Holocaust i live. Merkur har ligeledes en ekstraordinær historie at fortælle i det progressive horoskop.
Der har været ekstremt turmult i Israel, siden valget i Gaza gav magten til Hamas, som generelt ses som en terror organisation. Dette faldt sammen med tilbagetrækningen af det israelske militær fra Gaza og bosætternes fraflytning. På samme tid havde Ariel Sharon hans næsten fatale slagtilfælde, og det parti han lige havde formet den 21. november 2005 – Kadima – vandt valget den 28. marts 2006 med Ehud Olmert som sin leder.
Progressive horoskop – juli 2006
Svaghed har aldrig været så nogen god strategi i Mellemøsten, hvor det er vanskeligt at opnå noget som helst med et kompromis. Olmert har et horoskop med tre planeter i fald, Solen i Vægten, Mars i Krebsen, og Venus i Jomfruen – og dette tjener ikke til hans formål i den nuværende konflikt som eskalerer med Hizbulla i Libanon. (Note 1) Olmert er faktisk en idealist, med en Sol/Jupiter/Neptun konjunktion i Vægten, en god mand som tror på et kompromis. Faktisk er hans horoskop meget lig FNs og han skulle få dem involveret så hurtigt som muligt.
Det er ekstraordinært, at både Merkur og Venus i Israels horoskop er retrograde i Tvillingerne i en meget lang periode. I løbet af denne periode forenes deres energier med Uranus/Jupiter oppositionen, hvilket klart indikerer årelange internationale diplomatiske forhandlinger, forbundet med dilemmaet omkring Israel/Palæstina og hvordan man skaber to separate stater, der truer hinandens eksistens. Den lange Sharon/Arafat dialog var en manifestation af denne aktivering af Uranus i Tvillingerne.
Merkur, der gik retrograd ind i Tvillingerne i 1993, vil progressivt gå komme ind i Krebsen igen i løbet af dette år, og det markerer enden på en dialog forstået på den måde, at Israel nu tager ensidige beslutninger og ikke længere forhandler med den palæstinensiske regering. Dette er afslutningen på 90’ernes Oslo overensstemmelser, som har haft så begrænset succes. Israels ensidige politik vil fortsætte i den nærmeste fremtid.
Som det kan forventes med den seneste udvikling af vold i Mellemøsten, er Mars involveret. I skrivende stund, hvor bomber falder over Beirut og raketter falder på Haifa, er transit Mars faktisk på Israels Mars 28 Løve, så det er ganske tydeligt, at Israel spiller med alle musklerne. På selv samme tid er progressive Mars 26.52 Jomfruen i præcis konjunktion med progressive Måne og i en tiltagende kvadrat til progressive Uranus 27.44 Tvillingerne og radix Jupiter 27.39 Skytte. Det er en højeksplosiv cocktail, og det ser ud til at fortsætte et stykke tid endnu. Progressive Måne går ind i Vægten i oktober, som muligvis hjælper på fredsforhandlinger, men faktisk er den eksakte Mars kvadrat stadigvæk aktuel ved nytåret i 2008. Det indikerer en højteknologisk krig, som muligvis blusser op over den næste 1½ årige periode. Som nævnt i en tidligere artikel, er luftangreb mod Iran en klar mulighed.
Progressive Mars i aspekt til Jupiter bliver eksakt i slutningen af 2007 og indikerer at Israels aktioner ikke bliver mødt med forståelse. De vil overreagere og blive beskyldt for at anvende en magt, der er ude af proportioner (som Europa allerede gør opmærksom på). Med progressive Mars i Jomfruen kan det være, fordi at militære midler anvendes til ødelæggelse af infrastruktur.
De nuværende anstrengelser for at etablere sikkerhed overfor fundamentalistiske trusler vil kun have en begrænset effekt. Saturn/Neptun oppositionen i 2006-2007 danner en kvadrat til Israels Sol og skaber således et uløseligt og længerevarende problem. Saturn danner en kvadrat den 27. oktober 2006, og den 15. januar og 13. juli 2007. Neptun er i kvadrat til Solen i 2008 og Mars danner en kvadrat til selv samme i 2010. Det er en belastende tid for den israelske økonomi i særdeleshed, og at skulle finde en løsning på den stigende gæld er noget, der kommer til at fylde dagsordenen. På samme tid vil de militære løsninger på konflikten blive mindre og mindre effektive, som tiden går. Mars indtræden i Vægten i 2012 signalerer enden på kampen med militante grupper, men der kan være nye allierede og en optrappet spænding på verdensplan på dette tidspunkt.
Libanon fejrer sin selvstændighed den 22. november, efter at de fravristede franskmændene magten i 1943, og et middagshoroskop placerer Månen 26 Tvillingerne, som er præcis hvor den progressive Måne og Mars er i Israels horoskop lige nu. Pluto er i kvadrat til denne position og i opposition til Libanons Saturn i Tvillingerne. Det viser de omvæltninger og omstruktureringer, der i øjeblikket finder sted som en konsekvens af Israels bomber. Libanon har Mars, Saturn og Uranus i Tvillingerne, som klart indikerer de politiske polariteter i landet og tendensen til borgerkrig. Det er sandelig en ustabil tid for et land, der aldrig rigtig har været stabilt.
Den offentlige israelske mening angående krigstilstanden i Israel er, at det er noget som er sat i gang af Hizbulla – og længere op i heirarkiet af Iran og Syrien. Med det nuværende pres på Iran på grund deres atomprogram, kan en potentiel krig på vågeblus være ganske brugbar i forhold til at trække energi og opmærksomhed væk fra præsident Ahmadinejad, og det er samtidigt en påmindelse om Irans regionale magt. De nye langtrækkende raketter fremstilles i Iran, og kan nu nå mange vigtige befolkede områder i Israel.
Hvis man tager Israels ekstreme sensitivitet i betragtning angående tilfangetagelsen af deres soldater, så er det ingen kunstværk at provokere Israel til at eskalere deres krigeriske handlinger, og det har sandsynligvis været intentionen hos Hizbulla og deres støttere. Alle er gidsler i dette spil, selv Hamas regeringen i Palæstina, som sikkert ønsker at forhindre dets fundamentalister i at sende raketter imod Israel. Den libanesiske regering ønsker sikkert også at standse Hizbullas angreb, men de moderate arabere har meget lille indflydelse i disse dage.
Som nævnt tidligere, har retrograde Venus været i Tvillingerne siden midten af 1990erne og forbliver der indtil 2029. Den går stationær i 2011 på 24.28 Tvillingerne (præcis på Uranus 24.21) og er også i konjunktion med Uranus progressiv fra 2000 til 2025. Som den herskende planet i Israels horoskop er det en ekstremt forstyrrende proces, og er karakteriseret af terror fra raketter, selvmordsbomber og umulige forhandlinger. Uranus i Tvillingerne viser provokerende naboer, og udfordringen ved at forholde sig til disse menneskerer næsten uovervindelig. Det er tilsyneladende Israels skæbne at skulle kommunikerer med mennesker, der er så forskellige fra den selv. Freden vil indfinde sig i 2030.
Note 1. Ehud Olmet: 30 September 1945.